Reparationer kan være æstetiske og tilføje historie til vores tøj. Hver kultur har sine egne reparationstraditioner. Nogle er detaljeret og fine i sit udtryk, andre er mere rustikke og har en hurtigere arbejdsgang.
En reparations vigtigste funktion er at forlænge levetiden på tøjet og gerne så længe som muligt.
Når du skal vælge en reparationsteknik, handler det om at finde en løsning, der passer til tilstanden af dit tøj og placeringen af hullet eller det slidte område.
Jeg vil anbefale at du reparerer i det samme materiale som dit tøj. Det kunne f.eks. være bomuld, uld og silke. Dette er bl.a. vigtigt for, at reparationen kan klare samme vask som tøjets materiale.
Nedenunder kan du finde nogle udvalgte reparationsteknikker, som jeg selv bruger. Jeg kommer løbende til at tilføje flere.